Orehoved ApS

Udvikling, udlejning og investering på Lolland-Falster.

Strategisk placering

Direkte adgang til havnen, tæt på Ny Storstrømsbro, E47 og med korte afstande til København, Rødbyhavn og Femern-forbindelsen.

 

Fleksible faciliteter

31.000 m² ISPS-sikret havneområder. Kran- og sprinklerdækket produktions- og lagerhaller. Tilpasses lejers behov.

Fokus på grøn fremtid

Med BESS-anlæg og fokus på bæredygtige løsninger er vi med til at skabe en stabil energiinfrastruktur og et grønt erhvervsområde.

HAVNEN

Central placering

Orehoved Havn ligger strategisk placeret ved Storstrømmen med nem adgang til både Storebælt, Østersøen og E47 motorvejen. Herfra er der kort afstand til både København, Rødbyhavn og Femern-forbindelsen.

Området gør sig særlig interessant for virksomheder inden for lager, logistik, produktion, marine- og maritime erhverv samt virksomheder med relation til Femern-forbindelsen og den nye Storstrømsbro.

Aktiviteter på Orehoved Havn

Vi er en erhvervsudlejnings- og investeringsvirksomhed, der udlejer over 7000 m² erhvervsbygninger heraf 4700 m² isoleret og over 15.000 m² udendørs oplagspladser på Orehoved Havn. 

Vi er lokalt forankret, og med vores ekspertise og erfaring ønsker vi at bidrage til en positiv udvikling på Lolland og Falster.

Vores ambition er at udvikle arealerne på Orehoved Havn til et aktivt og attraktivt erhvervsområde med fokus på fleksibilitet, innovation og grøn omstilling – og skabe de bedst mulige rammer for fremtidens virksomheder.

Ejendommen ligger få meter fra kajen

Klimasikret havneudvidelse på vej med yderligere 180 m kaj

Vanddybde på op til 7 meter

Gode adgangsforhold for lastbiltransport

Udlejning

Fleksible faciliteter med mange muligheder

Vores mål er at give virksomheder mulighed for at etablere sig i et aktivt erhvervsområde med fokus på fleksibilitet, udvikling og gode rammer for fremtidig vækst.

På Orehoved Havn finder du fleksible lager-, produktions- og kontorfaciliteter til virksomheder, der ønsker en attraktiv placering tæt på både motorvej, havn og vigtige transportforbindelser – kun få hundrede meter fra den nye Storstrømsbro.

Vores bygninger har mange anvendelsesmuligheder – blandt andet højloftede lagerhaller og isolerede produktionshaller, samt lyse kontorer med udsigt over havneområdet. Flere af bygningerne er udstyret med traverskraner og store porte, som gør området velegnet til både produktion, logistik og opbevaring.

Mulighederne er mange

Vi tilbyder fleksible lejemål, som kan tilpasses både mindre og større virksomheder – uanset om behovet er kort- eller langsigtet.

På området finder I blandt andet:

Lager- og produktionshaller

Kontor- og mødefaciliteter

Køkken- og badefaciliteter

Store udendørs arealer til oplag

ABA-, sprinkler- og krandækkende bygninger

Udvikling

Mulighed for udvikling

Der er store udviklingsmuligheder for Orehoved Havn.
Billedet illustrerer de forskellige udvidelses- og udviklingsmuligheder for virksomheder, der lejer sig ind i havneområdet.
Kontakt os for mere information og muligheder for at tilpasse lejemål til jeres specifikke behov.

BESS på Orehoved Havn

På Orehoved Havn har vi etableret et moderne BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) som en del af vores fokus på grøn omstilling, stabil energiforsyning og fremtidssikrede erhvervsløsninger.

Et BESS-anlæg er et storskala batterisystem, der fungerer som et intelligent energilager. Anlægget kan lagre strøm, når der produceres overskydende grøn energi fra fx vindmøller og solceller, og sende strømmen tilbage til elnettet, når behovet stiger. På den måde bidrager anlægget til en mere stabil og fleksibel elforsyning.

Som lejer på havnen bliver du en del af et erhvervsområde med fokus på moderne energiløsninger og bæredygtig udvikling. 

BESS understøtter:

En mere stabil og robust elforsyning

Bedre udnyttelse af vedvarende energi

Mindre behov for fossile reservekraftværker

En grønnere og mere fremtidssikret energiforsyning

Fokus på miljø og sikkerhed

Vores BESS-anlæg er etableret med stort hensyn til både driftssikkerhed og omgivelserne. Det er fuldt elektrisk og uden røg, lugt eller udledning, ligesom det er designet til at fylde relativt lidt i havnemiljøet. Derudover er anlægget udført i neutrale farver, så det passer mere naturligt ind i området.

Anlægget producerer ikke selv energi, men hjælper med at udnytte den grønne energi mere effektivt og reducere belastningen på elnettet ved udsving i produktion og forbrug.

BESS-anlægget på Orehoved Havn har et energilager svarende til over 600 danske husstandes samlede daglige energiforbrug.

Kontakt

For mere information

Skulle du have spørgsmål eller interesse i at høre mere om udlejningen på havnen, er du meget velkommen til at skrive en mail til os.